Carsten Meinhardt:
trommer og vokal
|
Carsten slår på alt, som står stille længe
nok til, at han kan ramme
det, og bidrager desuden med lejlighedsvise vokalpræstationer og
kommentarer.
Dunke lagde sommer efter sommer det portugisiske publikum ned med new
wave bandet Artipop og var med Pinoccio og Moskito
med til at udbrede den Århusianske New Wavescene til resten af Danmark.
|
Frits Bo Christensen:
bas og vokal
|
Frits var i sin tid med til at starte
Danmarks første punkband Lost Kids, og har siden
spillet blues, country og folk i en række forskellige bands:
Knock Out (m. Per Møller), Bill
Hazen Band, Hawks and Friends (m. Jens
Falck og Lars Hybel). Senest også Nine Eyes.
|
Hans Ejner Jensen:
guitar og vokal
|
Fra slutningen af 80'erne var H.E i mere end
10 år forsanger og guitarist i Danmarks eneste rendyrkede
sydstatsrockband Sharecroppers.
Har siden bl.a. spillet blues med Olav Poulsen i Limbo Station,
syrerock i Intoxicated Reptiles, samt folk og
country i Endangered Species,
Sixballs og nu også Runway.
Han vandt i Øvrigt i 2002 Booze Brothers' talentkonkurrence.
|
Dannie Jensen:
guitar og vokal
|
Jensen spiller den ondeste slideguitar og
har spillet Djursland
tyndt (bl.a. Mosten Mc, Grund Mc) i forskellige blues-rock bands:
Roadhouse, Suite Legacy,
Little Mojo, Blue Feeling
og andre band bandkonstellationer, for så at ende i Knock Out
sammen med Frits og Carsten.
|
Ole Hansen:
hammond og klaver
|
Wolle har trådt sine musikalske barnesko
sammen med den vestjyske
blueslegende Kent Thomsen, men fandt først for alvor sit udtryk i Sharecroppers
sammen med Ejner.
Ole har ligeledes spillet i Limbo Station og Intoxicated
Reptiles, samt bidraget med studio sessions til et soloalbum
med Lars Hybel. Endelig er det blevet til balrock i Travellin'
Light og soul i Soul Mates.
|
GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
Rebel
Route er et
nyt band med lutter gamle garvede musikere fra Århus-området. Bandet
opstod som en gendannelse af det legendariske Knockout Blues Band, men
efter forskellige udskiftninger i besætningen stod det efterhånden mere
og mere klart, at vi nu havde ressourcer og lyst til at prøve kræfter
med andre genrer som Sydstatsrock, country og amerikansk folk. I juni
2010 havde vi så vores debut med den nuværende besætning, hvor vi
begejstrede alle med en gedigen blanding af blues, hård rock og
følsomme ballader.
"Buy
me a six
pack and a ticket to the Gulf-Mobile Line" hedder det i en af bandets
egne sange, og The Rebel var kælenavnet for Gulf, Mobile and Ohio
Railroads tog, som kørte fra Chicago til New Orleans, the Rebel Route.
Navnet udtrykker således bandets evne til at bevæge sig mellem de
forskellige musikalske genrer, ikke mindst blues, sydstats- og
vestkystrock.
Rebel
Route er
netop nu ved at færdiggøre optagelserne til vores første album, som vi
snart håber at kunne præsentere for publikum. Sangene er først og
fremmest vores egne, men også venner som Lars Hybel har bidraget med
materiale. Klik på Musik og hør et par smagsprøver.
Live
holder vi naturligvis fast i den gode blues, ligesom vi også stadig har
vores egne versioner af sange fra en bred vifte af de kunstnere, som
ligger vores hjerte nærmest lige fra Eagles og Crosby, Stills, Nash
& Young over John Hiatt, J.J. Cale, Little Feat, Lynyrd
Skynyrd,
Allman Brothers og Creedence Clearwater Revival til ZZ Top, Eric
Clapton og Steve Winwood.
|